Øreclips af dansk flint fra Søndervig strand

Flint

I Danmark blev flint gennem årtusinder brugt til redskaber og våben. 

Herhjemme er vi forvænte med flint. Op til 95% af stenene på stranden kan være flint, og vi sparker til det overalt. Men ikke langt fra Danmark er flint en sjældenhed. Sverige, England og Polen har lidt, og man taler om flint andre steder i verden. Men der er flint, der er forskellig fra den danske, som med sin opalstruktur, sejhed, farverigdom og sit vandindhold er speciel.

I almindelighed er det sjældent at finde smykker i flint. For nok har vi meget flint, men de spændende stykker er i mindretal. Jørgen Kjær Poulsen har gennem årene været meget optaget af de muligheder, der ligger i den forskelligartede, smukke danske flint.

Flint kan være hvid pga myriader af bittesmå kvartskrystaller, man langt det meste flint er farvet i urenheder. Almindeligst er den grå og sorte flint, hvor det er kulstøv der er urenheden. Den rødlige flint har sin farve fra rust, men er sjældent gennemfarvet, mens den brunlilla flint, der ofte findes i Midt- og Vestjylland, er indfarvet af mangan.

Undersøgelser i mikroskop viser, at flint består af pladeformede kvartskrystaller. De er omkring en tusindedel milimeter store og ligger populært sagt hulter til bulter. Ofte findes det chalcedon i flint - enten som store eller små pletter eller som bånd. Båndene kan være gennemsigtige eller grålige, mens pletterne går fra det blåhvide til det blå. I modsætning til flint ligger krystallerne i chalcedon i en pæn og velordnet opbygning.

Flint er det mest almindelige materiale i de forsteninger, som findes i Danmark. Det skyldes at flint dannes som en udfældning af kiselsyre i tilgængelige hulrum i kalken. Kalkskallerne er tomme, når de døde dyrs bløddele er rådnet. Og det er her flinten udskilles. Der dannes en stenkerne, som ikke er et egentligt fossil, men et uhyre detaljeret aftryk af kalkskallens inderside. Bedst kendt som søpindsvin - også kaldet sepedeje-sten. De har fået en plads i overtroen som tordensten. Vore forfædre troede, det var brugte lyn og bar dem som amuletter.