Halskæde med Labradorit, citrin med forgyldt sølv
Centersmykke med labradorit fra Madagascar, flankeret af en citrinskive + en chrysopras og to hessonit (granater). Monteret ned dupper og lås i forgyldt sølv samt gummiring.
Lavet at stensliber Jørgen Kjær Poulsem, Stengalleriet.dk
Labradorit eller Spektrolit
Højt mod nordøst i Canada på kysten af den canadiske halvø Labrador opdagede man i 1770 en gennemsigtig feltspat, der frembød et ejendommeligt lysfænomen.
Det var som nordlys, der i lange tunger snart blå, samt gyldne eller bronzefarvede, snart grønne eller røde slikkede henover stenen og atter trak sig tilbage for at give plads for et nyt sceneri. denne sten fik navnet Labradorit. Madagascar er kendt for en variant med smukt farvespil.
I 1940'erne opdagedes ved Ylijärvi i Karelen, Finland samme sten, men ikke gennemsigtigt som når den er bedst, præsterede alle spektralfarverne. Den kom i handelen under navnet Spektrolit. Begge smykkestene hører til i gruppen af månestene.
Fænomenet, som disse slet er kendt for, kaldes for labradorecens. Farvespillet menes at stamme fra lamelstrukturen, en gentagen tvillingdannelse, men har også forbindelse med den kemiske sammensætning.
Kilde: Ædelstene i farver, af Ove Dragsted, Politiken